Dansk designpris vil redde verden: her har du 100 eksempler på hvordan!

,

Verdens største designpris er ung — og den er dansk. Hvert andet år siden 2005 er en INDEX: Award blevet tildelt vinderne i fem adskildte kategorier og nu er bogen ’INDEX: 100 Stories of Design to Improve Life’ på gaden.

SEKS UDVALGTE: Der er mange af bogens projekter der fortjener et shout-out. Vi har begrænset os til de følgende seks:

Sizechina
SizeChina: Kinesiske ansigtsgeometrier

Hipporoller
Hipporoller: triller 90 liter vand, frem for at bære 20 på hovedet

Screen%20shot%202011-03-09%20at%2011.36.57%20pm
Ordrup Skole: farver på væggen og alle andre steder, udført af Bosch & Fjord.

Keep%20the%20change
Keep the Change: hjælp til opsparingen.

Pig%2005049
PIG 05049: den globaliserede gris.

Parasite
Parasite: et bærbart mini-hjem til hjemløse.

I denne udgivelse har INDEX samlet 100 enten nominerede eller prisvindende designs, for at vise den designbevægelse INDEX ser sig som bannerfører for. En bevægelse som i højere grad fokuserer på indvirkning frem for æstetik. Bogen er en ’lookbook’ over en bred vifte af projekter, som spænder fra designfagets vugge, stoledesign, til et digitalt opsparingskoncept for os der gerne vil men ikke kan finde ud af at lægge penge til side.

INDEX: på mission

Som titlen fortæller, er det her ’100 designs som forbedrer livet’. Formålet med bogen er at inspirere til — og fejre — design der kan være ’en stærk, indbygget del af løsningen på grundlæggende problemer.’ Altså design, der ikke primært fokuserer på æstetik, men deler en sympatisk ambition om at gøre en forskel i folks liv. Design der gør det nemmere at tage de rigtige piller, få adgang til rent drikkevand, spare energi i det varme bad, håndtere bagage i flyets lastrum eller købe digital musik.

Ligesom ambitionerne er store, er prisen det også. Med støtte fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Dansk Industri samt nogle af de største danske fonde uddeler INDEX hvert andet år 100.000 € til vinderne i fem kategorier, i alt 500.000 €, og markerer sig således som verdens største designpris.

INDEX: Award skiller sig markant ud fra andre designpriser, der holder sig til at belønne godt design inden for en bestemt disciplin, som f. eks. grafisk design eller møbeldesign. INDEX fokuserer bredt på designfeltets potentielle mulighed for ’at gøre idealisme til virkelighed’, til gavn for mineofre i den tredje verden såvel som legende børn, primært i vesten.

Fra Apple iTunes til asiatiske ansigter

Den store spændvidde er på en og samme tid både en styrke og en svaghed. Det er en enorm styrke, at INDEX går fuldstændig på tværs af designdisciplinerne, og fokuserer på indholdet og intentionen. Men samtidig er den store spredning også med til at sløre billedet af den mission, INDEX forsøger at manifestere gennem projekterne.

Et projekt der forvirrer, er Apple iTunes og iPod der vandt kategorien ’Play’i 2005. Projektet fremhæves for at have ’skabt en fuldstændig ny forretningsmodel, der løste op for den årelange kamp mellem musikindustrien og fildelingsmiljøet.’ iTunes har utvivlsomt været revolutionerende for musikkøbet — og ikke mindst salget, men har valgt at binde langt de fleste køb til kun at kunne afspilles på iPod. Man har således været med til at løse et problem, men har i samme omgang skabt et nyt af omfang. Dette skurrer mellem lo-cost proteser til landmineofre og alle de mange andre idealistiske projekter i bogen.

Disse idealistiske projekter er både spændende i sig selv, men gemmer også på sigende indsigter om design og globalisering. Et eksempel er projektet SizeChina, en opmåling af 2000 ansigter fra seks forskellige regioner i Kina. Projektet opstod under fugleinfluenzaen, hvor designerne udelukkende havde adgang til ’dummies’ med kaukasiske ansigtsformer, og altså havde svært ved at lave ansigtsmasker og lignende, som sad godt på kineserne. Derfor scannede de et væld af kinesiske ansigter med 3d-laserteknologi, så designere jorden over nu har adgang til at skabe ansigtsmasker, cykelhjelme, briller og meget andet, der passer kineserne. Projektet er interessant, fordi det viser hvor høj grad det globale produktionsapparat er indrettet til at skabe varer til vestlige forbrugere.

Home_06-faceform

SizeChina

0067_351-640x422

Parasite

Varm luft

Når et projekt er blevet nomineret til INDEX: Award vurderes det i forhold til parametrene ’Form’, ’Impact’ og ’Context’. ’Form’ definerer INDEX kort sagt som det æstetiske udtryk, altså farve, materiale, form osv. ’Impact’ beskriver hvordan projektet indvirker på blandt andet økonomiske og samfundsmæssige forhold, og i hvor stort et omfang. ’Context’ handler om den ramme projektet opererer i: hvilken problemstilling arbejder projektet med og hvor relevant er problemstillingen.

Der er projekter i bogen, som er så enkle at kvaliteterne er åbenbare, som projektet Parasite skabt af den irakisk-amerikanske kunstner Michael Rakowitz. Parasite er en mobil oppustelig overnatningsenhed for hjemløse, der blæses op og opvarmes ved at kobles på udblæsningen fra aircondition eller andre køleanlæg.

Men der er også en del projekter, som er mere komplekse og derfor sværere at gennemskue. Det gør dem ikke nødvendigvis dårligere, men er med til at skabe uklarhed om hvad Index står for. Derfor havde det hjulpet hvis man havde begrænset antallet af projekter for i stedet at uddybe projekternes kvaliteter netop i forhold til ’Form’, ’Impact’ og ’Context’.

Den noget upræcist formulerede mission om at fremme ’design der forbedrer livet for folk’, i kombination med en del meget løst formidlede projekter slører billedet af intentionerne bag INDEX, og får INDEX til at fremstå mere som en retfærdiggørelse af designs relevans. Og det er synd, for som mange af projekterne viser er intentionerne bag INDEX både smukke og vigtige.

Fra arbejde til leg

Bogen er inddelt i de fem kategorier, der uddeles priser i: Body, Home, Work, Play og Community. Disse fem kategorier afspejler intentionen om at fokusere på designets indvirkning på det levede liv frem for designdiscipliner, og relaterer således til ’det område af det menneskelige liv (designet, red.) retter sig mod.’. Denne tankgang giver god mening, men virker ikke helt gennemført. Hvad gør for eksempel et formidlingsprojekt om moderne, globaliseret produktion, bogen PIG 05049, i kategorien ’Play’? Og er alle projekterne i denne kategori virkelig en del af ’løsningen på de største problemstillinger?

20080523_lifestraw_boys_23

Life Straw

I bogen findes der hele fire vandrensningsprojekter, som optræder i tre forskellige kategorier. Et, ’Lifestraw’, sættes for munden og falder naturligt i kategorien ’Body’. Ved hjælp af solenergi renser ’Solar Water Plant’ vand i stor skala og finder plads i ’Community’. ’Solar Bottle’ renser små mængder vand, også ved hjælp af solenergi, og optræder i kategorien ’Home’. Den lignende ’Solar Water Unit’ renser 1,5 liter vand ad gangen ved hjælp af solenergi, men måske fordi den også kan rense AIDS-inficeret brystmælk optræder den i kategorien ’Body’. Kunne man ikke have nøjedes med de to bedste af disse fire projekter? Visse projekter virker lidt som fyld for at nå op på præcis et hundrede projekter. Jeg havde hellere haft halvt så mange projekter, så der kunne blive plads til at gå dybere ned i projekternes kvaliteter.

Ikke desto mindre fremviser de bedste projekter i bogen en enorm opfindsomhed, og er gode bannerførere for ’Design to improve life’. INDEX åbner øjene for dem der troede, at designere tegner bestik. Og den opmuntrer os, der godt vidste at det kunne være anderledes, men ikke hvordan. Ingen tvivl, projekterne gør en forskel, både for manden på gulvet, kvinden i sygesengen og drengen i bushen. Og tak for det!

Article_image_472

’INDEX: 100 Stories of Design to Improve Life’

Bogen udkom den 7. januar og kan læses eller bestilles her. Prisen er 27 € + porto.

Комментарии

Комментировать