Teori og Praksis søger praktikanter til foråret - tag del og sæt dit præg på næste års ambitiøse program!

,

Praktik

Siden vores opstart i marts er Teori og Praksis vokset voldsomt, og med nye muligheder følger nye opgaver. Vores målsætning om at bygge byens bedste og mest relevante kalender over vidensarrangementer er blevet udvidet markant. Vores arbejde vokser støt og omfatter ugentlige events, en ny artikelsektion og kreative samarbejder med progressive personer, grupper og institutioner i byen. København ligger for vores fødder!

Måske ikke… men som 2010 går på hæld, ser vi med stor begejstring og høje forventninger frem til næste år — vel vidende at både muligheder og opgaver vil blive flere, større og mere spændende!

For at kunne løfte opgaverne, og leve op til de høje forventninger vi har til Teori og Praksis, søger vi derfor engagerede og dygtige praktikanter med lyst til at sætte deres præg på Teori og Praksis og en svaghed for nye idéer, løbske diskussioner, eksperimenter og old school hårdt arbejde. Som praktikant vil du få det åbent, intensivt og til tider lidt kaotisk — til gengæld har du noget at tale om på Bakken når ugen er ovre.

Vi søger praktikanter til følgende områder:

Design grafisk design- og identitetsarbejde med mulighed for at beskæftige sig med en række andre opgaver

Video koncept, optagelse og redigering

Redaktion skribent og redaktionsansvar

Event koordinator og arrangør af events og foredrag

Send os en mail med et CV og eventuelt nogle eksempler på, hvad du har lavet i forbindelse med dit fagfelt. Vi vil holde samtaler løbende.

Kontakt Siri: E: siri@tandp.dk T: 61330046 eller Richard: E: richard@tandp.dk T: 28430117

Комментарии

Комментировать