Medium4494

Lykke Friis

Lykke Friis er Danmarks Klima- og Energiminister (siden 24. november 2009) og Minister for Ligestilling (siden 23. februar 2010) for partiet Venstre. Inden da var hun prorektor for Københavns Universitet fra 2006 til 2009.

Lykke Friis har bestridt talrige tillidsposter og er medlem af flere grupper og organisationer. Blandt andet er hun medlem af EU’s refleksionsgruppe; Det Nationale Vækstforum; Danmarks Vækstråd; næstformand for Tivoli; medlem af bestyrelsen i Sport Event Denmark; og i Copenhagen Capacity.

Lykke Friis har ligeledes været underviser på blandt andet KU, CBS, og Forsvarsakademiet, og er fast kommentatorskribent i Berlingske Tidende og Børsen. Hun bliver ofte brugt i forskellige medier som ekspert i EU-forhold.

I 2009 blev Lykke Friis tildelt Danmarks Radio’s Rosenkjærpris.

Uddannelse: Ph.d. fra Københavns Universitet (1997) Cand,scient.pol. fra Københavns Universitet (1993) Msc.Econ. fra London School of Economics and Political Science (1992)

Karriere: 2009: Klima- og Energiminister og minister for ligestilling 2006-2009: Prorektor, KU 2003-2006: Europapolitisk chef i Dansk Industri 2002: Forskningschef i Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) 1999-2001: Seniorforsker i DUPI 1996-99: Forsker i DUPI 1994: Fuldmægtig i Erhvervsministeriet

Сайт
http://www.kemin.dk/da-DK/Ministeren/Sider/ministeren.aspx