Medium4610

Christoffer Guldbrandsen

Christoffer Guldbrandsen er en dansk dokumentarfilminstruktør. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og London City University. Efter endt uddannelse var han en periode ved TV 2 Nyhederne, og siden lavede han en række dokumentarfilm for DR.

Guldbrandsen brød igennem i 2003 med dokumentarfilmen “Fogh bag facaden”, der følger statsminister Anders Fogh Rasmussen op til og under EU-topmødet om EU’s østudvidelse i efteråret 2002. Filmen medførte en del kontroverser, især i forbindelse med Tyrkiets mulige inklusion i EU, og blev omtalt i medier verden over. Filmen vandt Nordvisionens Dokumentarpris samt EBUs Golden Link Award.

Siden har Gudbrandsen instrueret ‘Rødvinsgenerationen’, ‘Lykketoft finale’ og ‘Den hemmelige krig’. De to sidstnævnte har vundet en TV-Oscar. Gulbrandsen har også instrueret “Dagbog fra midten” om Liberal Alliance og arbejder i øjeblikket på en dokumentar om Lissabon-traktaten.