Fra 1971 til 1975 rejser Jacob Holdt gennem USAs fattigste og rigeste kvarterer. Med sit Canon Dial 35-2 kamera dokumenterer han sine indtryk. I denne periode bliver han anholdt flere gange, er offer for bevæbnede røverioverfald og anden vold.
Efter at han 1975 er kommet tilbage til Europa, offentligør Holdt en del af de ca. 15.000 fotos som han tog under sit femårige ophold i USA i bogen „Amerikanske Billeder 1970-1975“. Han skriver i bogens forord, at hans mål med bogen er at overvinde samfundsmæssige misforståelser som racisme og fattigdom.
Den i 1977 udgivne bog vakte stor opmærksomhed i USA og Europa. I Danmark opnåede den danske version i 1977 80 000 solgte bøger og i USA udkom den i 3,5 millioner eksemplarer. Han rejser stadig rundt i USA og Europa med sit foredrag Amerikanske Billeder.
Jacob Holdt har en særlig afvæbnende udstråling, som gør at han kan færdes i fattige og kriminelle miljøer i USA. Hans mål er at opnå disse menneskers fortrolighed og at fortælle om deres umenneskelige hverdag på en sådan måde, at man ser dem som medmennesker.