Medium8459

Uffe Elbæk

Uffe Elbæk (født 15. juni 1954) er Danmarks Kulturminister. Han var blandt initiativtagerne til det kulturelle iværksættermiljø Frontløberne, kulturudvekslingsprojektet Next Stop Sovjet og uddannelsen KaosPiloterne. Flyttede i 2007 fra Århus til København for at være direktør for den internationale sportsbegivenhed World Outgames 2009. Er i dag direktør i konsulentfirmaet Change the game. Han er uddannet socialpædagog fra Peter Sabroe Seminariet i Århus i 1982 og har desuden den journalistiske tillægsuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har bl.a. været freelancejournalist ved Dagbladet Information og Press. Fra 1982 til 1991 arbejdede han som udviklingsmedarbejder ved Århus Kommune og var leder af Frontløberne. Han grundlagde Kaospiloterne i 1991 og var skolens rektor frem til 2006. Fra 1998 til 2001 var han formand for Kulturministeriets Udviklingsfond. Sad i Århus byråd for Det Radikale Venstre fra 2001 til 2007 og var i denne periode også formand for byens skole og kulturudvalg.

Сайт
http://www.changethegame.dk/