The Hipster is dead - long live the Hipster!

The Hipster is dead - long live the Hipster!
18 декабря 2010 суббота 20:00
Автор изображения: Jason Alami

Встреча

Kom og spejl dig i andre fra samme kulturelle lag når Teori & Praksis samler børnene af den øvre middelklasse til ligsyn og efterfest for at mindes vores fælles bekendte, den Københavnske Hipster.

Hipsteren er død.

Under en blanding af intens opmærksomhed, forurettet larm og forundret ligegyldighed har hipsteren som begreb nået så bred udbredelse, at det har tabt sin mening. Når ‘artiklerne’ er bragt i dagspressen, og din mor let anklagende har spurgt om du også er ‘sådan en hipster?’, er rejsen fra intern fjer til fem overeksponerede høns færdig. Det er ordet også. Der er gået inflation i det. Det er blevet en bristeklar boble som vi kender dem fra aktiemarked og boliglån - konjunktur uden belæg. Det er blevet trukket for tyndt, slidt op, brugt ihjel. Tilbage står farverige minder og en ukuelig trang til at fejre vores tid sammen med en af mediemaskinens mere spraglede jokere.

Hipsteren er død, men hvem eller hvad er det vi samles for at mane i jorden?

For nogle repræsenterede Hipsteren en hul subkultur af idiot savants, der fortjente hån for deres evner til at omsætte overstyret symbol-jonglering til kulturel kapital og hård valuta. For nogle blev hipsterbegrebet et spejl, de kunne holde op foran en selvtilstrækkelig kulturelite for at vise at kejseren i bund og grund intet nyt havde på. For andre spejlede Hipsteren ikke kun eliten, men noget mere grundlæggende ved tidens kulturliv.

Ligegyldigt hvilken position folk indtog, var hipsteren et spejl meget få havde lyst til at kigge i. Vær med når Teori & Praksis i en uklar blanding af nysgerrighed og forfængelighed børster spejlet rent og tager et ekstra kig for at se, hvem der gemmer sig på den anden side. Hvad er det værste der kan ske? ...candyman, candyman, candyman...


Et symposium i to dele:

Requiem: Indledningsvis vil vores hipster-panel – folk bag blogs, zines, turntables og gæstelister – holde et kort post-mortem med fokus på deres oplevelser med hipsteren.

Genopstandelse!: Fra klokken 22.00 vil der være efterfest, gravøl og rig mulighed for at mindes hipsteren, som vi ved han ville have haft det - med DJ's og larm frem til Kødbyen åbner kl. 01.00.


Grundet begrænsede pladser er tilmelding til aftenens indledende halvdel nødvendig og skal ske på richard@tandp.dk (Subject: "Hipster"). Resten af ‘højtideligheden’ er åben og kræver ikke tilmelding - så længe der er plads, er alle inviteret til festen! Husk dit yndlings hipstergear, og kontanter til bar og entré så du kan være med til sige et sidste eftertrykkeligt farvel til vores alle sammens hedengangne Hipster!

Участники

Stefan Svensker Jørgensen

Stefan Svensker Jørgensen

Har gjort sig bemærket i det danske klubmiljø under DJ navnet Svensker. De sidste 5 år har han stået bag en række musikkulturelle events.

Nick Bridge

Nick Bridge

Har igennem syv år været initiativtager, idéudvikler, redaktør, fotograf og en hel del mere på Bitchslap Magazine.

Najaaraq Nicoline Vestbirk

Najaaraq Nicoline Vestbirk

Musiker, DJ og Booker kendt på Klubber i ind og udland som halvdelen af duoen Ung Flugt og fra Dunkel kollektivet “New Kids On The Decks”.

Johanne Konnerup Schwensen

Johanne Konnerup Schwensen

Musikskribent for bl.a. Soundvenue, vært for New Kids On the Radio, studerende på kand.psych og den ene halvdel af DJ duoen Ung Flugt.

Цена

50 руб.

Организаторы

Kurateret Torsdag

Kurateret Torsdag

Ugentlig foredragsrække, der sætter fokus på byens kreative ideer. Arrangeret af T&P i samarbejde med et åbent netværk af medorganisatorer.

Teori og Praksis

Teori og Praksis

Organisation, der arrangerer foredrag i København inden for de syv områder kunst, videnskab, liv, samfund, design, teknologi og arkitektur.

Комментарии

Spændende! Er der stadig plads til flere på tilmeldingslisten??

Mark Greif, Kathleen Ross og Dayna Tortorici har beskæftiget sig (pseudo?-)akademisk med hipsterdom, og det er der kommet en bog ud af. Førstnævnte gør reklame for den i New York Times Book Review. Her er en snas, hvis du gerne vil snakke med på lørdag, men virkelig ikke har tid til at læse hele artiklen.

“All hipsters play at being the inventors or first adopters of novelties: pride comes from knowing, and deciding, what’s cool in advance of the rest of the world. Yet the habits of hatred and accusation are endemic to hipsters because they feel the weakness of everyone’s position — including their own. Proving that someone is trying desperately to boost himself instantly undoes him as an opponent. He’s a fake, while you are a natural aristocrat of taste. That’s why “He’s not for real, he’s just a hipster” is a potent insult among all the people identifiable as hipsters themselves.

The attempt to analyze the hipster provokes such universal anxiety because it calls everyone’s bluff...”

Og så videre. Vi ses om en uge.

Hej Jannike — Der er stadig plads, send en mail med dit navn og eventuelt navnet på dem du vil have med, og så skriver jeg Jer på listen. (richard@tandp.dk)

да, и

Arrangementet er aflyst. Vi beklager meget, men takker for de mange betænkninger — vi er glade for interessen og er sikre på, at hipsteren også ville havet været det. Vi ses i det nye år!

- Teori og Praksis

Комментировать