Tredje del i forårets workshopserie "ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP", hvor vi fokuserer på styrker og muligheder i brugerdrevet design af projekter og produkter samt muligheder og koncepter for fremtidens Teori og Praksis. Serien er udarbejdet i samarbejde med experience designer Morten Lundholm, der vil dele erfaringer og redskaber med os, stikke til Teori og Praksis' koncepter og selvforståelse og lede diskussioner og workshop sessions undervejs i forløbet.
Workshop 3 – Fra mulighedsrum til koncepter
Afsluttende workshop fokuserer på, hvordan man i fællesskab med sine brugere eller community skaber de bedste rammer for at fremme logiske og kreative tankeprocesser, der kan føre til og udvikle relevante og innovative løsninger eller produkter. Morten vil diskutere hvordan man kommer fra mulighedsområder til bæredygtige koncepter og løsninger, samt hvordan disse forankres bedst muligt hos brugere.
Teori og Praksis har undersøgt de mulighedsrum, der blev defineret i workshop 2, og præsenterer de mest spændende og relevante i deres kontekst. Gennem fælles og opdelte brainstorm-øvelser vil vi med afsæt i mulighedsrummene arbejde os frem til konkrete koncepter og løsningsmodeller.
TILMELDING (ikke flere pladser, men skriv hvis du vil på venteliste) For at sikre de bedst mulige rammer for både læring og diskussion har vi valgt at begrænse antallet af deltagere til 40. Det er gratis at deltage, det eneste krav er aktiv deltagelse over alle tre workshopgange. Tilmeldingen sker efter først til mølle princippet på richard@tandp.dk. Skriv ”nye muligheder igennem inddragelse” i emnefeltetet og inkluder et par linier om dig selv – navn, studie eller job samt hvorfor, du gerne vil deltage. Læs venligst det fulde program her før tilmelding.
Комментарии