Обсуждение, 5 марта 2011, 15:00

Kan EU afvænnes fra kul og olie?

50 ₽
Описание встречи
  • og hvad er Danmarks rolle

Debatmøde lørdag den 5. marts 2011 kl. 13 — 15 med efterfølgende workshop

Konferencerummet, Wegeners Gård, Vesterbrogade 60A, Kbh.

Mød Dan Jørgensen, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokraterne og Lars Bach Jensen fra Dansk Industri.

Program:

Kl. 13.00 — 13.10: Velkomst & præsentation af programmet

Ved Thomas Meinert Larsen, talsperson for Klimabevægelsen i Danmark

Kl. 13.10 — 13.45 Kan EU blive fossil-frit?

Dan Jørgensen, MEP (S), vil fortælle om den europæiske klima-politik. Hvordan ser det nye kvote-system ud? Hvor ambitiøse er EU i forhold til resten af verdens store lande? Hvilke politiske grupperinger er imod en mere ambitiøs plan? Hvilke lobbyister påvirker parlamentet og hvordan? Kan EU overhovedet leve op til deres egne målsætninger? Hvornår melder EU klart ud med en målsætning om at reducere CO2-udledningen med 30% før 2020?

Kl. 13.45 — 14.20 Er et fossil-frit EU foreneligt med industriens interesser?

Lars Bach Jensen, Klimakonsulent, Dansk Industri (DI) vil give sit bud på, hvordan bestræbelser på klimaområdet kan forenes med industriens interesser og fortælle om hvilke ambitioner Dansk Industri har på klimaets vegne.

Kl. 14.20 — 15.00 Plenum debat

Der er åbent for spørgsmål fra forsamlingen til oplægsholderne.

Debatmødet slutter her, men man er velkommen til at blive til workshoppen der starter efter en lille pause.

Kl. 15.20 — 17.30 Forårets arbejds-workshop i Klimabevægelsen i Danmark

Workshoppen vil have fokus på kommunikation af klimapolitiske emner. Oplæg ved Thomas Meinert Larsen, talsperson for Klimabevægelsen; Malene Haakansson, Journalist og forfatter; Thomas Vinge, Journalist og forfatter og Jean-Francois Corbett, initiativtager til projektet Vores Hjem Vores Klima.

Pris: 50 kr. inkl. juice og vand, studerende og medlemmer af Klimabevægelsen 20 kr., for medlemmer af DEO er det gratis. Arrangører: Klimabevægelsen i Danmark og Oplysningsforbundet DEO

Преподаватели
Посетили
Показать Всех
Смотрите также