Экскурсия, 3 октября 2011, 16:30

Hvordan skaber vi bedre vilkår for byens kreative entreprenører?

бесплатно
Описание встречи

Hvis København skal kunne blive ved med at bryste sig som en kreativ og progressiv storby, hvor det både er fedt at bo og interessant at arbejde, så skal vi finde nye smarte løsninger på en række presserende udfordringer.

En af de udfordringer, er at gøre det nemt og interessant for unge kreative, at starte egne virksomheder. Entreprenører og innovative start-up virksomheder er bærende for byens udvikling, og skal være med til at sikre Københavns økonomiske og kulturelle udvikling i fremtiden.

Et stort spørgsmål brydes ned i tre mindre

I samarbejde med Københavns Kommune inviterer vi på «studietur» til Praghs Boulevard, hvor vi har indbudt tre praktikere til at dele deres erfaringer med os. De arbejder alle til dagligt med samme spørgsmål, men de har valgt vidt forskellige fokus og metoder til at løse udfordringen.

Alex Farcet (Startupbootcamp): repræsenterer byens unge iværksættere, og hans erfaringer vil hjælpe os til at forstå, hvordan vi kan støtte unge iværksættere med at overkomme de barrierer, der ligger imellem en god idé og en succesfuld virksomhed.

Philip Battin (Dansk Dynamit): repræsenterer de unge kreative Københavnere, og vil dele sine erfaringer med hvordan du giver et community en stemme og vil fortælle om værdien i at give unge kreative mulighed for at dele deres idéer, udfordringer, inspiration og arbejde.

Christian Fumz (GivRum.nu): repræsenterer byens græsrodsniveau, og derudover som initiativtager til Prags Boulevard, også vores vært for dagen. Christian vil dele sin indsigt i hvordan man organiserer «kreativ» byudvikling, og fortælle hvordan man skaber plads til det uforudsete.

De tre herrer vil præsentere hver deres projekt og idé, hvordan de griber deres arbejde an i praksis, hvad de har gjort sig af gode og dårlige erfaringer — og så vil de give konkrete principper videre til dagens deltagere.

Dette er er en af tre studieture, som er organiseret i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Hausenberg og Teori & Praksis. Efterfølgende cykler vi ind på rådhuset, hvor du er velkommen til at være med til en opsamling på de tre studieture. Her vil der desuden være mulighed for at diskutere egne idéer, projekter med kommunens syv forvaltninger og der vil være et inspirations oplæg med Jamie Dickinson fra Hulme Community Garden Centre.

Tilmeld dig her.

Læs mere om de tre studieture og den følgende konference her.

Посетили
Показать Всех
Смотрите также