Hvordan kan organisationer åbne dørene op for deres brugere og skabe nye værdifulde samarbejder?
Med forløbet Nye Stemmer vil vi i selskab med Distortion, Statens Museum for Kunst og DR undersøge hvordan man kan aktivere sine brugere til medskabelse. Vores tre partnere har hver især udmærket sig i deres evne til at inddrage og engagere sine egne brugere og vil henover tre adskildte inspirationsdage dele egne erfaringer og redskaber. Teori og Praksis har talt med de enkelte partneres brugere og vil fremlægge brugernes syn på samarbejdet. Du inviteres med når vi i fællesskab skal gøre observationer til indsigt, finde ud af hvad vi kan lære og tage med videre.
Første inspirationsoplæg: Distortion som case
Igennem ti år har Distortion konstant udviklet og knopskudt sig igennem nye retninger, tiltag og fester. Chef d’orchestre Thomas Fleurquins vision og platform er vokset fra en festbus for en lille skare til et løbsk karneval, der over et par dage i juni hvert år vender København på vrangen.
En tur igennem gaderne under Distortion er underholdende og forundrende, men også forbløffende, når man husker på at det er en ganske lille dedikeret gruppe, der i det daglige står bag det overvældende orkestrerede kaos af skæve tiltag, løbske fester og originale oplevelser. Distortion har i den grad givet os en mulighed for at se byens rum og muligheder fra nye vinkler. Det er en nøgle til et parallelt København, hvor dagligdagens monotoni er sat ud af spil, hvor vi i fællesskab definerer spillereglerne.
Holdet bag har på imponerende vis vist, hvordan man skaber en fælles og samlende vision, folk kan bakke op om og skabe igennem. Vi har inviteret Distortion til en åben debat om, hvordan de organiser de mange partnere, der skaber festen igennem deres engagement og idéer. Aftenen vil byde på indsigter og erfaringer fra holdet bag og vi byder ind med historier og oplevelser fra et udpluk af deres nye og gamle partnere.
Vi glæder os til at dele og diskutere vores nyindsamlede viden og høre mere fra Distortion og ikke mindst jer i en åben debat om de muligheder og udfordringer, der opstår når brugerne slippes fri i byen.
(yderligere information om de to følgende inspirationsdage vil være online i løbet af den kommende uge)
Læs mere om det samlede forløb her
NB! Vi har et begrænset antal pladser, tilmelding her på sitet er derfor nødvendigt
Комментарии