Hvordan kan organisationer åbne dørene op for deres brugere og skabe nye værdifulde samarbejder?
Med forløbet Nye Stemmer vil vi i selskab med Distortion, Statens Museum for Kunst og DR undersøge, hvordan man kan aktivere sine brugere til medskabelse. Vores tre partnere har hver især udmærket sig i deres evne til at inddrage og engagere sine egne brugere og vil henover tre adskildte inspirationsdage dele egne erfaringer og redskaber. Teori og Praksis har talt med de enkelte partneres brugere og vil fremlægge brugernes syn på samarbejdet. Du inviteres med når vi i fællesskab skal gøre observationer til indsigt, finde ud af hvad vi kan lære og tage med videre.
Tredie inspirationsoplæg: Når alle kan være med!
Med 4,5 millioner til rådighed spurgte DR i foråret danskerne hvor, de mente der var behov for ny kunst i det offentlige rum. Over 1200 svarede ved at oprette en stedprofil på DR's site og gennemføre lokale, men omfattende PR projekter for at gøre opmærksomme på dem selv. Siden er 1262 forslag blevet til tre i et for dansk side nyt mix af reality, kulturprogram og konkurrence der undervejs har budt på samarbejde mellem borgere kunsteksperter og kunstnere.
Igennem DR’s nye satsning Vores Kunst vil vi undersøge hvordan vi kan designe, planlægge og eksekvere processer, der giver mennesker lyst til og muligheder for at deltage og bringe sig selv på banen. Hvordan vi kan skabe miljøer, der giver folk lyst og mulighed for at bringe deres passion og interesser i spil overfor etableredes eksperters viden på en måde, der kommer alle til gode.
DR vil holde et oplæg om de forventninger og hensyn der har guidet procesdesignet og vil fortælle om de overraskelser og erfaringer, de har gjort sig undervejs. Vi vil som tidligere supplere med historier fra felten - indtryk, kritik og personlige historier vi blev mødt med da vi cruisede rundt i Dronning Ingrids gamle hvide Jaguar (link) blandt landsbyer og ildsjæle som tog del i Vores Kunst.
Læs mere om det samlede forløb her
Der er fri tilmelding, vi mødes 16.50 i foyeren til DR-byen.
Комментарии