Huset i magstræde har arrangeret to foredrag med den efterhånden legendariske Jacob Holdt som sidste år var aktuel med sin egen soloudstilling på Louisiana.
Denne aften kan du opleve hans foredrag "Kærlighed til Ku Klux Klan?" hvor Holdt drager paralleller mellem historien i USA og den aktuelle danske integration af muslimer.
Jacob Holdt har i flere år infiltreret de største klangrupper i USA, hjulpet den værste klanleder ud af livstidsfængsel, og gjort sig til ven med en anden klanleder, som myrdede hans egne sorte venner. Alligevel påtager han sig i billeder og ord at overbevise om at danskernes racisme i dag er værre end Ku Klux Klans.
Provokerende, ja, men foredraget er blevet et hit netop fordi det udfordrer og problematiserer vores måde at tænke om hinanden på.
NB. Få billetter! Læs mere og køb billetter på http://www.husetmagstraede.dk
Dette er det andet foredrag og dermed det sidste i rækken på Huset i Magstræde. Det første foredrag i rækken er en ny udgave af hans klassiske foredrag "Amerikanske Billeder" og kan opleves dagen inden. læs mere her: http://theoryandpractice.dk/seminars/6412-amerikanske-billeder-en-samfundstilstand-24-5
Комментарии