Лекция, 27 июня 2010, 15:00

Performancekunst og fiktionskontrakten — artist talk med Niko Raes

бесплатно
Описание встречи

Warehouse 9 afholder en kunstnerpræsentation for Niko Raes, der igennem de seneste tre måneder har haft et arbejdsophold på Warehouse 9, under Statens kunstråds DIVA-ordning. Præsentationen vil have fokus på de to soloperformances, som han har opført under sit ophold,»As We Resonate» og »Fall With Trust».

Niko Raes vil reflektere over sin egen praksis, herunder processen og opholdet i Warehouse 9. Hvori bestod hans kunstneriske undersøgelse? Hvilke erfaringer har han gjort i forbindelse med de to seneste værker? Hvad optager ham ud fra den erfaring, og hvordan vil han gå videre i sit kunstneriske arbejde?

Det er for Warehouse 9 vigtigt at facilitere et rum, hvor kunstneren som en afslutning på arbejdsopholdet kan reflektere over sin praksis og sin brug af virkemidler, samt gøre sig overvejelser omkring processen.

En anden vigtig del af præsentationen er, at kunstneren kan få respons og feedback fra et inviteret panel, der betragter Niko Raes' arbejde ud fra deres forskellige tilgange, scenekunstnerisk og billedkunstnerisk.

Panelgæsterne er Knut Ove Arntzen, Kirsten Justesen, Lisbeth Sonne Andersen og Kasper Daugaard Poulsen. Moderator Gritt Uldall-Jessen vil også deltage i diskussionen, der kommer til at dreje sig om forhold som fiktionskontrakt, teatralitet og scenekunst.

Hvordan konstitueres fiktionskontrakten inden for Niko Raes' performances? Hvad er hans overvejelser omkring teatralitet og scenekunst? I hvor høj grad disponerer og udnytter han de objekter, som han gør brug af, herunder performative virkemidler som for eksempel vand?

Hvordan er hans forhold til at arbejde inden for en scenekunstnerisk kontekst, som Warehouse 9 udgør? Hvordan oplever han skiftene imellem handlingerne at fotografere og at performe?

Afslutningsvist bliver funktion og rolle omkring live art-genren også taget op til diskussion. Giver det mening for kunstneren selv at gøre brug af en sådan betegnelse?

Arrangementet foregår på engelsk.

Se mere på http://warehouse9.dk/blog/?p=2104

Преподаватели
Посетили
Показать Всех
Смотрите также