Мастер-класс, 4 ноября 2010, 21:00

Kurateret Torsdag 6: DJ’ens fremtidige værktøjer

бесплатно
Описание встречи

Teori og Praksis byder velkommen til Kurateret Torsdag 6: Dj’ens nye værktøjer.

Dj kulturen og Dj’ens rolle har udviklet sig og er under stadig forandring i takt med at teknologiske landvindinger ændrer vores forhold til musik, fester og oplevelser.

Bemærket eller ubemærket spiller Dj’en i dag en vigitg rolle weekend efter weekend, hverdag efter hverdag, show efter show. Hun sætter stemningen i bylivet og fungerer som en elegant gatekeeper, der redder os fra akavede samtaler, fra stress og data overload. Stemning og energi flyder sammen og presses opad, møderne glider lettere og bliver alt andet for meget og vi kan give os hen til festen og musikken, der er valgt med et sikkert overblik over publikum tidspunkt og stemning. Dj’en kender sit publikum og har efterhånden etableret sin retfærdige rolle hos alt fra BZ’ere til de nyrige — de samme Dj’s lægger soundtrack til både kapitalen og dens opposition og opererer frit i mellem oppositioner. Som performer giver de ungdommen mulighed for at vise sig overfor den stirrende omverden, en eksponering, der i virkeligheden står i skarp kontrast til selve formen og deres produkt, der ofte er ulovligt.

Førhen kunne vi spotte Dj’en på lang afstand — ikke udelukkende på påklædning, attitude og halvblanke øjne, men mere bestemt på de store pladetasker og flightcases, han baksede med at få slæbt med sig fra klub til klub. Sådan er det ikke i dag. I dag stryger DJ’en gerne nonchalant ind på klubben med sit sæt om halsen, to USB-nøgler, hængende frit som et smykke — og mere behøver han ikke for at kunne piske masserne op til 6 timers vildøjet eskapisme.

Vores stoffer er stadig analoge, men teknologien har ændret vores måde at gå i byen på.

DJ kulturen har altid været blandt de første til at indkorporere og udvide nye teknologier. Pladespillere, mixere og computere er alle blevet bygget og bygget om i festens tjeneste. Internettet har gjort det muligt at sidde derhjemme på diverse blogs og mp3-tjenester har friet verdens DJ-knæ fra de hårde gulve i pladeforretningerne. Men også på indholds- og performancefronten presser Dj’s nyt ud af de nye teknologier.

Denne aften vil vi kigge nærmere på to fronter hvor specifikke teknologier allerede nu er ved at ændre den måde DJ’s i fremtiden vil stimulere dansegulve, barer, squats og brand releases — mere specifikt platformen MixiTui og programmet Ableton Live.

Vi inviteret opfinderen af MixiTui, Esben Warming, som med sin platform vil påvirke den måde hvorpå publikum inddrages i Dj’ens arbejde, og Søren Stephensen Nielsen og Andreas Wetterberg fra Ableton Live User Group Copenhagen som vil tale om hvordan programmer som Ableton Live udvider mulighederne for at fungere som performer, medkaber og komponist.

Efter oplæg og debat vil Esben Warming og Ableton Live gruppen demonstrere deres værktøjer og udforske musik- og festpotentialet i vores nye lokaler. Der vil være under hele arrangementet være mulighed for at købe øl så medbring gerne kontanter til baren.

Her kan du se Esben Warmings Pecha Kucha Talk hvor han præsenterer MixiTui:

Посетили
Показать Всех
Смотрите также